Virker æ’? Jeg vil på bedste videnskabelige vis sige, ”det
kunne godt se sådan ud”. Jeg har sammen med min studiegruppe brugt store dele
af efteråret på at designe et forsøg, der skulle forsøge at påvise, om de her
populære rødbeder, rent faktisk, har nogen fysiologisk effekt ved indtagelse.
Vi fik hjælp af syv flinke mountainbikers, der velvilligt
dedikerede en stor portion tid på at agere forsøgspersoner for os. Det var
såkaldt placebokontrolleret forsøg, hvor vores syv venner skulle cykle femten
minutter på et Monark-cykelergometer ved sub-maksimal intensitet efter
indtagelse af henholdsvis en drik med sukkerfri saft og en drik med sukkerfri
saft + rødbedekrystaller.
Hvad betyder det så? Jo det betyder såmænd bare at de skulle
cykle i stille og roligt tempo, mens vi målte hvor høj iltmætningen var i deres
venstre lårmuskel.
Hvorfor lige iltmætningen, spørger du så! Jo simpelthen af
den såresimple årsag, at rødbeder indeholder nitrat, som når man indtager det,
bl.a. får ens blodkar til at udvide sig. Når de gør det, så begynder løber der
mere blod igennem til den arbejdende muskel, hvorved der også tilføres mere
ilt, fordi ilten transporteres rundt i kroppen gennem blodbanerne. Yes, sir!
Med det in mente, ville det så ikke betyde at de her syv
mountainbikers vil have en højere iltmætning i deres venstre lårmuskel når de
så cyklede stille og roligt? Yes, sir!
Havde de så det? Det kunne godt se sådan ud! Fordi videnskab
er en underlig størrelse må jeg ikke begynde at argumentere for at indtagelse
at rødbeder giver en højere iltmætning i lårmusklerne under cykling. Det er
sådan lidt kedeligt, men det som jeg kan sige er, at der i vores forsøg forelå
statistisk signifikans for at iltmætningen i den arbejdende muskel var højere
ved indtagelse af rødbedekrystaller end ved indtagelse af placebo ved 15
minutters submaksimalt arbejde på cykelergometer.
De fleste, især af dem der læser det her, spiser og drikker
jo nok rødbede, for at de skal komme til, at køre hurtigere på deres cykler. I
den forbindelse skal der redegøres for hvor en højere iltmætning kan have
effekt på netop det med at køre hurtigt. Præstation og iltmætning hænger dog
imidlertid tæt sammen. Når vi arbejder nedbryder vi forskellige ”energistoffer”
i kroppen som med det samme genskabes af kroppens energisystemer. Her har ilt
en vigtig rolle i genskabelsen disse stoffer. Hvis der ikke er mere ilt,
ophober der sig mælkesyre, og så kan man ikke fortsætte særlig lang tid endnu.
Så ja, iltmætning og præstation hænger uløseligt sammen.
Alt i alt, og skråt op med videnskab nu: Rødbedekrystaller,
rødbedejuice, rødbedesaft, ja, selv en helt almindelig ubearbejdet rødbede får
dig til at cykle hurtigere, hvis det indtages på den rigtige måde og i rigtig
mængde selvfølgelig. Det som man skal se på der er nitratindholdet. Nu ved jeg
tilfældigvis at i opblanding som vi brugte var der omkring 0,3 g nitrat til
stede. Det er relativt lidt, også i forhold til andre undersøgelser, hvor man
har brugt op til 0,7 g nitrat og også fundet en større præstationsforbedring
med denne mængde.
Næste spørgsmål er hvornår og hvor mange gange man skal
spise det, som forberedelse til et løb eksempelvis. Når vi indtager nitrat
reagerer det med vores mundvand, som fjerner en ion og gør nitrat til nitrit.
Hvis man måler mængden af nitrit i kroppen kan man så vurdere hvor meget nitrat
man har optaget. Nogle undersøgelser viser på at mængden af nitrit, efter
indtagelse af nitrat, topper efter 2+ timer. Det ville altså være et godt mål
for hvornår man skal indtage det. I vores undersøgelse drak de syv
mountainbikers opblandingen præcis to timer før de begyndte at cykle, og det
virkede i hvert fald. Vi har imidlertid ikke undersøgt om det ville have en
større effekt på iltmætningen, hvis man pre-loader, altså hvis man ikke kun
drikker det på dagen, men eventuelt hver dag i ugen op til. Der findes
undersøgelser hvor man har undersøgt det. Der er faktisk et par fyre på
København Universitet der har anvendt sig af pre-loading. De kunne imidlertid
ikke påvise nogen præstationsmæssige effekt. Dermed kan man ikke slutte at
pre-loading ikke virker, da deres forsøgsdesign måske ikke har været optimalt i
forhold til at påvise nogen effekt. For mig at se giver det ikke så meget
mening med pre-loading. Den udvidelse der sker af blodkarrene ved indtagelse af
nitrat er en akut effekt, og med mindre nitraten i rødbederne har en effekt på
andet end lige det, så lyder det urealistisk at pre-loading skulle virke
blodkarrene på et tidspunkt ikke kan udvides yderligere, og fordi at effekten
at nitratindtagelse har vist sig at være størst efter 2+ timer.
Min konklusion må være, at har man muligheden, så er der
absolut ingen grund til at lade være med at spise rødbeder på løbsdagen. Et
godt alternativ er firmaet ’Beet-its’ rødbedesaftshots, som indeholder 0,4 g
nitrat i komprimeret mængde, så det ikke fylder alt for meget, hvilket
selvfølgelig ikke er optimalt på løbsdagen.
