Men som sagt startede det godt....... eller, jeg kom ikke rigtig med fra start som jeg gerne ville, da jeg pludselig kom i tanke om jeg ikke havde slået lockouten på min forgaffel fra. Da den ikke lige ville makke ret i første forsøg endte det med at jeg ramte singletracket som nummer syv har jeg fået sjusset mig frem til.
 |
| Det der er en rigtig dårlig idé sekunder før en XC-start. Foto: Rene di Nardo |
Første omgang var hård. Anders Bregnhøj var kørt fra spids og jeg lå lige efter Jonas fra CN, Rasmus Rye og Anders Bjerregaard med Brian på mellemhånd. Jeg overhalede de tre lige inde vi droppede ned i "hullet" da jeg vidste det var den mest tricky del af ruten. Det gik egentlig fint nok, men da vi kom op følte jeg mig brugt. Jeg troede jeg var færdig da vi nåede op til p-pladsen efter første omgang. Jeg besluttede at begynde at træde mit eget tempo og var rimelig hurtigt tilbage på hjul af gruppen. Inden anden passage af hullet havde Jonas fanget Brian, hvorved vi var blevet den direkte forfølgergruppe til Bregnhøj, der dog var over alle bjerge. Jonas styrtede dog kort efter på nedkørslen, hvorefter han begyndte af falde tilbage. Jeg var imidlertid kommet ind i en god rytme.
 |
| Sidst på fjerde omgang - Brian fanget! Foto: Jacob Bo Hansen |
Vi var nu nede på tre mand - mig, Rasmus og Anders, stadigvæk med Brian på mellemhånd, jeg satte mig forrest i gruppen og sidst på fjerde omgang havde jeg kørt mig og Rasmus op til Brian. På femte omgang begyndte jeg dog at lave nogle fejl og turen op til gravhøjen sidst på omgangen blev skæbnesvanger. Der var blevet revet en flænge i mit dækket på mit forhjul. Jeg prøvede at køre videre, men trykket i dækket var for lavt og dækket smuttede af fælgen i det sidste venstresving før omgangens sidste bakke.
Konkurrenceminded og skuffet som jeg var lavede jeg en halv Bjarne Riis på min cykel. Ikke noget med at tage den op og svinge den ud i grøften og så'n. Jeg trillede den, en kende arrigt ind i et træ oppe på p-pladsen. Heldigvis var Peter så venlig hurtigt at samle den op og tjekke for skader.
I det mindste havde jeg fået bekræftet at jeg er i god form. Jeg følte mig dog ikke just flyvende da der var intervaltræning i klubben to dage senere. Man føler sig dog sjældent flyvende når man kører 20 minutters-intervaller som den stod på der. Resten af ugen stod også på hård træning med AT-intervaller på ruten i Poulstrup samt lidt bakketræning i Lundby.
I går tog jeg til Silkeborg for at prøvekøre den rute vi skal køre om seks dage til 1. afdeling af SRAM-ligaen. Martin, som stiller til start i elitefeltet og som
nogle gange er med til træning i CN var der også, så efter Simon fra MTBK Silkeborg havde været så venlig at vise rundt på de omkring 180 højdemeter som omgangen består af, kørte vi nogle omgange og fik øvet de sværeste tekniske passager. Min egen personlige erfaring med meget stejle, rodfyldte nedkørsler var vel lig 0 før i går, så jeg fik nogle knobs efter de mange gentagelser på Devil's Drop. Heldigvis var der god moralsk opbakning i Martin der kendte sporet i forvejen og til sidst fik vi has på de stejle nedkørsler.
Jeg har altid synes at Aalborg var et MTB-mekka, og det synes jeg egentlig stadig. Silkeborg er bare anderledes. MTBK Silkeborg er en af landets største og terrænet samt det beliggenhed klos op af byen er helt fantastisk. Dertil er det også en helt vild rute vi skal køre på søndag. Jeg er i hvert fald glad for jeg har prøvet den inden det går løs.
Silkeborg Countdown: 6
Ingen kommentarer:
Send en kommentar