Jeg prøvede endelig Slettestrand-terrænet (lidt af det i det mindste), og det var noget af det fedest jeg har prøvet. Der er i mellemtiden delte meninger om den meget kuperede 2,7 km lange rute i Katsig. Personligt er det min yndlingsrute. Den har det hele. Stejlt op/ned, sving, tekniske passager, hurtige flow-sektioner og tilmed to drops! Samlet stigning på de 2,7 km er vist omkring 180hm, så den er ski'e hård!
 |
| Manden med det store skæg er en af hjernerne bag MTB-sporet i Katsig. |
Men det skal en rigtig XC-rute også være, og så tror jeg også det passer rigtigt godt til den måde jeg træner på. Jeg læste en artikel omhandlende mekanisk arbejde indenfor XC-disciplinen. Her havde man på en eller anden måde, som jeg ikke lige satte mig ind i, fundet ud af at når man kører ved løbstempo på en given MTB-rute, så opnår man én gang pr. 106 sekunder en såkaldt supramaksimal intensitet. Dette er grundet MTB-rutens sammensætning (stejle bakker) og er selvfølgelig en gennemsnitsværdi, der sikkert varierer en del på andre ruter end lige den, som er brugt i pågældende forsøg. Supramaksimal intensitet er den absolut "hårdeste" intensitet under fysisk aktivitet. Ved denne intensitet arbejder kroppen faktisk hårdere end den egentlig kan, og sådanne intensiteter kan derfor kun opretholdes i ganske kort tid af gangen.
Det er af den grund (vil jeg mene) at de helt korte bakkeintervaller (1min >) er så vigtige indenfor XC, men også intervaller i det hele taget. XC er præget af tempo-, kadence-, effekt-, puls-, intensitetsændringer osv, og når du kører intervaller på XC-specifikke strækninger får du alt dette med. Derudover forbedrer det ens evne til at sænke sin puls hurtigere, gennem de indlagt pauser.
Det var slet ikke det det skulle have handlet om. :P
Race Day Countdown: 9
Ingen kommentarer:
Send en kommentar