Men nu er jeg tilbage med et lille skriveri, og eftersom det er længe siden så er der også en del at berette. Jeg har dog hørt at et godt blog-indlæg skal være kort og præcist – eller det synes jeg egentlig bare selv, så bered jer på noget højkomprimeret action.
I maj tog jeg til hovedstaden for at køre 2. afdeling af
SRAMligaen, meget sjov rute, men forkølelse, manglende bagdæk kl. 22 om aftenen
inden løbet, samt shawarma’er som race food, da jeg boede på Frederiksberg ved
en kammerat som jeg ikke har set længe, gjorde min præstation…. Ikke-imponerende.
Fik ellers den bedste start jeg til dato har fået til et ligaløb, men efter en
halv omgang var kroppen færdig og jeg trillede i mål på en 30.-40. plads…. Altså
ikke helt hvad jeg håbet på.
![]() |
| Udsolgt! - det var efter få kilometer |
![]() |
| Michael Hou tog en flot sejr i Roskilde! |
Nå men jeg tog hjem, plejede min sygdom, holdte mig fra
shawarma’er (selvom dem vi fik i Valby dagen inden Roskilde-løbet vel var de
bedste jeg har fået til dato) og gjorde mig klar til Rold24Race. Siden min
præstation i Katsig-løbet, hvor jeg formåede at holde mig helt frem med folk
som Brian Bak, Rasmus Rye og Anders Bjerregaard, har jeg stadig ikke formået at
køre op til det niveau af uransagelige årsager. Overtræning måske, ellers også
passer ruter som den i Katsig mig bare bedst. Jeg kan bedst lide når det går
stejlt op og ned hele tiden.
Rold24Race var fedt og vi vandt! Det var en fed fornemmelse
at trille ud på ruten og heppe på min holdkammerat Bruno efter jeg havde kørt
min sidste omgang. Brian, Jonas, Bruno og undertegnede kørte et super løb og
det gav mig dermed min første løbssejr nogensinde! Jeg led af en del problemer
undervejs med et baghjul der slog sig løs på min anden omgang, samt et
chainsuck på tredje omgang. Heldigvis fik jeg fantastisk mekanisk support af
Hasse fra Rold Skov Cykel Shop og på fjerde omgang var jeg klar igen om end det
ikke gik så hurtigt som jeg gerne ville. Femte og sjette omgang var om natten
og her gik det igen okay, selvom jeg kunne mærke at energiniveauet i kroppen
var på drastisk detour. Det betalte jeg for på min syvende omgang, hvor jeg
satte en meget langsom tid på 48 minutter. Undervejs var jeg bange for ikke at
gennemføre, men jeg kvalte vel op til fire gels på runden, hvilket fik mig i
gennem. På min sidste omgang kom jeg ud få sekunder før Michael Hou. Forud for
det havde jeg fået en ordentlig spandfuld havregryn…. Og så spillede det bare.
Mig og Michael, som sammen med Emil kørte med om sejren i duo-klassen, pacede
hinanden indtil 12 km-mærket på ruten, hvor den gode Mr. Hou parkerede mig. Det
blev ikke min hurtigste omgang, men så sent i løbet at køre en tid på 43
minutter og bare føle at det hele spillede, det var bare jättesnygt! Det var
efterfølgende rigtig fedt at stå øverst på podiet flankeret af de hurtigste
4-mandsdrenge i Rold Skov den weekend. Mine gode venner fra MTB Frederikshavn
kørte også et helt fantastisk løb og lå en overgang på tredjepladsen. Desværre
blev de overhalet hen mod slutningen af ræset og måtte tage til takke med en
flot 4. plads. Super kørt af Jacob, Rasmus, Michael og Peter!
![]() |
| Bruno, Brian, Jonas og mig på podiet. Godt kørt alle! |
Derefter stod den på lidt restitution inden 3. afdeling af
SRAMligaen i Varde. Jeg tog derned med Michael og Emil, samt Emils kæreste,
Ane, der agerede soigneur på højt niveau (Tak for det!). Jeg har ikke helt
formået at knække de ligaløb endnu. Ligesom i Silkeborg fik jeg ikke placeret
mig særlig godt i startrækken, og starten var en stor pærevælding fra min side.
Jeg fangede en masse løst sand på startloopet og så var der masser der skulle
hentes. På min tredje omgang havde jeg kørt mig op på en ungefähr 17. plads,
men så røg kæden af den store ring foran, hvorefter jeg hamrede højre side af
mit styr ind i et ellers harmløst træ. Hele den misære kostede over et minut,
og så skulle jeg til at kæmpe mig frem igen. Det endte med en 23. plads,
hvilket jeg grundet min konkurrencenatur ikke var tilfreds med. Havde jeg stået
på første række er jeg overbevist om det ville have været en anden sag.
Desværre for Michael og Emil endte det hele for tidligt. Michaels kæde sprang
300 meter inde på startloopet og Emils kranksæt besluttede sig for at sætte ud
på anden omgang. Dog var det en helt vild fed oplevelse at køre Varde-sporet som dog bød på et flot resultat da Christian Gammelgaard fra Cycling Nord tog en flot 17. plads i A-feltet.
Det var ikke så mange højdemeter som jeg gerne vil have, men masser af fede
tekniske features som rock gardens, stejle nedkørsler og drops. Fed rute og
fantastisk arrangement af VCK.
Mit næste ligaløb bliver højst sandsynligt først 24. august
i Vejle…. Eller er det Kolding. De sidste to afdelinger er i hvert i de to byer,
fordelt over to dage den 24. og 25. august. Jeg besluttede efter Varde at bede
om oprykning til B, hvilket jeg også fik af DCU. Jeg kan ikke være med i toppen
af rækken endnu, men med de meget kuperede ruter de har i Vejle og Kolding,
tror jeg de vil passe mig rigtig godt.
13. juli skal jeg køre det føromtalte Salzkammergut Trophy i
Østrig. Jeg har boet tre vintre i Østrig og derfor bliver turen derned som en
ferie for mig, hvor jeg kan genmøde gamle venner fra min tid dernede. Jeg var
oprindeligt tilmeldt den helt lange rute med 211 km og 7000hm. Jeg har dog
sidenhen, grundet uerfarenhed med større bjergpas valgt at skifte start til 119
km, for lige at prøve den først og så må den helt lange vente til næste år. Det
bliver stadigvæk en fed oplevelse med masser af bjerge og højdemeter.
![]() |
| Ewige Wand i Salzkammergut |
Her i weekenden har jeg også kørt et lille løb.
Mariagerfjord MTB Games i Hobro. Lille løb med masser af højdemeter og desværre
uden de store tekniske udfordringer. Dog gik det udmærket, selvom jeg hurtigt
måtte indse at Søren Søgaard, nok ikke kunne følges til døren. Endte dog på en
8. plads i et rigtig hyggeligt løb, og så er der bare ikke særlig mange ting
der slår den følelse man har i kroppen efter et XC-løb.
Det var alt fra nu. Næste beretning kommer efter 12 timer i
Rold, hvor jeg for en stund konverterer til MTB Frederikshavnfarverne, når jeg
skal med i 4-mandsklassen sammen med Peter, Christian og Rasmus. Det bliver
uden tvivl pissehyggeligt.
Jeg synes helt det var højkomprimeret! Ride On!






Ingen kommentarer:
Send en kommentar