Det er ikke den sværeste bjergafslutning men det er en dag hvor favoritterne, skal være klar. Grundet stigningens begrænsede hårdhed, ligner det ikke dagen hvor Quintana skal køre sig i trøjen. Han bliver simpelthen nødt til at vente på hårdere dage, og de kommer! Stigning ser ret god ud for Valverde, så hvis etapen skal afgøres mellem klassementsspidserne, så bliver han meget svær at komme udenom.
Det er dagen før en hviledag, så der bliver sikkert givet gas i feltet, navnligt af klassementsholdene. Det kan være udbruddets nådestød. Froome og Contador bliver spændende at følge. Froome ligner ikke den suveræne bjergrytter, som han var sidste år, og Contador kan endnu ikke være overbevist om, at han kan sidde med de stærkeste hele vejen. Det skal han prøve at gøre i dag. Derudover skal Martin prøve at få oprejsning efter torsdagens etape til Cumbres Verdes, hvor han efter eget udsagn, blev offer for varmen. I dag skal han bevise at han kan køre klassement i det her løb.
Så er der folk som Aru, Navarro og Chaves som alle så stærke ud i torsdags. De skal prøve at holde sig til og måske snuppe nogle sekunder i finalen, hvis muligheden byder sig. Hvis favoritterne kommer forrest til finalen, kan de også være bud på etapevindere. Joaquim Rodriquez skal også huskes. Han er måske den største favorit i dag.
Men det kan også blive en dag for udbruddet. I så fald bliver vinderen svær at forudse, men det bliver dog en rytter, der kan klatre. Jürgen van den Broeck, Adam Yates eller Ryder Hesjedal. Hesjedal er måske bundet til en hjælperrolle for Martin, men da han fik lov at køre med i udbruddet i fredags, burde han også kunne gøre det i dag. Chris Anker Sørensen skal man heller ikke udelukke. Slet ikke med danskerbrillerne på. Han kan bruges på flere måder, og en af dem er som forpost til Contador. Det vil dog nok kun ske hvis den spanske kaptajn er godt kørende, hvilket selvfølgelig også er muligt.
Thibaut Pinot skal også nævnes. Hans klatreegenskaber er ingen i tvivl om, og han er begyndt at vise sig i forrest i feltet de seneste par dage.
Vinderen kommer enten fra et udbrud eller en finale hvor favoritterne kæmper om sejren. Bliver det et udbrud tippes Thibaut Pinot til odds 22,00 (Kilde: Danske Spil) som vinder af etapen. Skal klassementsrytterne slås om sejren tippes Valverde til odds 4,50 som største favorit, men Fabio Aru (30,00) er også et rigtig godt bud.
![]() |
| Billede: LaVuelta.com |

Ingen kommentarer:
Send en kommentar